torsdag den 14. maj 2009

Now that's just plain STUPID!!!!


Jeg har egentlig altid set på amerikanere med en blanding af frygt, harme, imponade, og og dyb rysten på hovedet. Jeg har i mit liv mødt en del af dem, og det skal da siges til deres forsvar at langt fra alle er så langt ude snot dumme som man ellers kunne foranlediges til at tro en gang i mellem. Frygt fordi de er den største militærmagt i verden, og ikke forvalter den helt ansvarligt. Harme fordi de er "frihedens vogtere" men ikke er specielt optagede af selv at overholde de spilleregler de påtvinger andre. Imponade (Et godt gammelt Mikkel Kieldsen ord) fordi der trods alt er kommet, og stadig kommer så sindssygt mage fede ting ud af det land, og rysten på hovedet fordi de gang på gang insisterer på at opretholde billedet af en nation så gennemsyret af fjolser, korrupte psykopater, og dumme DUMME mennesker.

Da jeg så for et par uger siden så dette: http://jp.dk/udland/usa/article1688094.ece må jeg erkende at jeg egentlig blot tænkte: "Selvfølgelig....... De er jo skingrende sindssyge" Hvem fanden kommer på den ide at det kunne være fedt at flyve Airforce one (Altså en pænt stor Jumbo jet) ind over New York, forfulgt af et jagerfly? Sidste gang det skete at et fly af den størelse fløj lavt ind over lige netop den by, husker vi ALLE hva' vi lavede lige i de timer. Det gør New Yourkere sikkert også. En hver idiot ville nok tænke: "Arrh.... Måske det ikke var så fed en ide alligevel. Man behøver vel ikke sætte den skræk i livet af dem igen" Men ikke Louis Caldera (Fucked up embedsmand, der skulle ha' en røvfuld) Han sikrede sig, i samarbejde med hans yderst kompetende stab, at INGEN ud over havnevæsnet og politiet i New York var orienteret, og at det IKKE måtte offentliggøres, medmindre at folk spurgte dessideret omkring Airforce One's aktiviteter netop den dag.

Resultat: Panik i New York, kontorbygninger evakueret, og gennerelt flashback til en dag hvor 2.000 mennesker mistede livet, og verden for altid blev ændret til det morads vi ser idag. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Grine fordi det er så dumt tænkt at det næsten gør ondt. Græde fordi det er selv samme embedsmænd der reelt sidder på magten, og derfor tager beslutningen om hvilken befolkning der næste gang skal føle USA's hævntørst!

Indtil viddere har jeg valgt at komme denne delte følelse til livs ved blot at ryste på hovedet, og tænke JESUS FUCKIN' CHRIST!

Finanskrise....... Uha uha...


Finanskrisen skyller ind over os. Det er tid til panik, og søge ly i det nærmeste samtalekøkken, eller på den nærmeste sydvendte veranda, med triptrap møbler. Man skal ikke gøre grin med folk der mister deres job, eller konkursramte mennesker. Men KAN der være en solside ved alt denne virak?

Well... For nogle (Mig) ser tingene slet ikke så slemme ud som man kunne tro. Jeg er egentlig en bekymringsfri størrelse som sådan, og når krisen rammer, mener jeg man må få det bedste ud af situationen. Hvordan er situationen så? JO: Ser man på den lydtekniske side alene, må man jo konstatere at mit forår var basseret på firmafester, og ting der over en kam er blevet ramt af krisetiderne. Jeg har jo mit gode gamle faste arbejde ved siden af, som jo ikke er berørt af tingenes tilstand... Unge mennesker forsvinder IKKE (på trods af alle rygter) når verden går bankerot, så jeg har jo mit på det tørre. Men hva' betyder det så Allan? Tjooo.... Man skal jo pludselig vende sig til frygtelige ting, så som, at ha' tid til at besøge vennerne, være sammen med kæresten en hel lørdag, og se sine forældre en gang i mellem.... Det var svært i starten, men med tiden vender man sig til det, og indstiller sig på den nye situation. Fremtiden (Sommeren) ser lidt "bedre" ud, og jeg skal pludselig til at forholde mig til at bestille en smule igen. PUHA! Festival perioden venter, men i modsætning til tidligere har jeg faktisk ikke særlig travlt. 2 stk's festivaller bliver besøgt denne sommer som systek, ellers står den på afviklinger for bands... Hvilket betyder langt mindre arbejde, til den samme løn.

Der ud over har jeg, da alt så sortest ud mht. krisen solgt min lejlighed. Hvordan det er lykkedes må guderne vide, men ikke desto mindre fandt min mægler en køber. Enda til en fin pris..... Det betyder at den hovedpine kan smides ud, og man kan drømme lidt om fremtiden. F.eks. kan man bruge energien på at tænke lidt over om man skal købe et eller andet sted at bo. Man må jo konstatere at markedet PT. er ret sjovt set fra købers side. Skulle man blive godsejer?

Pointen Allan...... POINTEN????? Jaja.... Måske at en krise ikke nødvendigvis behøver at være en skidt ting. Jeg har det f.eks. godt. Det samme har mine venner, min familie osv osv osv. Så jeg slapper af, læner mig tilbage, og NYDER at jeg for første gang i MANGE år ser i min kalender, og konstaterer: "Den dag kan jeg godt" når venner - bekændte - familie - rykker i mig for at hygge, hænge ud, drikke øl, og bare være sammen. At jeg så har vendet mig til det, og har hørt mig selv sige nej til jobs, jeg egentlig godt kunne ta', er så et skræmmende faktum jeg må forholde mig til. Måske krisen har gjort mig doven, og magelig........ Then: SO BE IT!